fredag den 27. februar 2009

Mogens Lykketoft i Mali marts 2008

Efter at det blev besluttet at gøre Mali i Vestafrika til nyt program samarbejdsland, en stor modtager af dansk udviklingsbistand, besøgte Folketingets udenrigsudvalg Mali fra 2.-8.marts for at lære den ny samarbejdspartner at kende. Her kan du læse Mogens Lykketofts personlige beretning i ord og billeder på hans blog.
Margit Thomsen havde arrangeret et spændende ophold, bl.a. med besøg både hos borgmester Oumou Sall Seck i Goundam og hos den folkekære præsident Armadou Toumani Touré, kaldet ATT.

torsdag den 26. februar 2009

Klimadialog i Bamako, 24.-25. februar 2009.


Ny og gammel viden skal kombineres for at sikre en slagkraftig bekæmpelse af de negative effekter af klimaforandringerne, som rammer de afrikanske lande hårdest. Det er en af konklusionerne fra det netop afsluttede klimadialogmøde i Afrika, der samlede deltagere fra en lang række afrikanske lande, internationale organisationer og NGOer. Mødet resulterede i et afrikansk bidrag til forhandlingsprocessen frem mod klimatopmødet i København til efteråret, COP15.

søndag den 21. december 2008

Borgmesteren fra Goundam

Tirsdag den 9. december fik Oumou Sall Seck, der er borgmester i Goundam lidt vest for Timbuktu, ved et uformelt arrangement på Kunstindustrimuseet i Bredgade overrakt PL-prisen.

Landsdommer Peter Deleuran fra PL-Fonden holder tale på fransk for Oumou Sall Seck, og tolken oversætter, så resten af forsamlingen kan følge med.

Oumou Sall Seck kvitterede ved at berette for den engagerede forsamling om sin kamp mod omskæring af piger - i Goundam og i resten af Mali.

Basirou Suso leverede skøn Mali-musik og lærte også et og andet.



Forfatteren Jette Drewsen og Margit Thomsen, Danmarks første (nu forhenværende) ambassadør i Mali, sammen med Goundams smukke borgmester, Oumou Sall Seck.

torsdag den 4. december 2008

Stærk kvinde fra Mali modtager frihedspris

Den 9. december uddeles PL-fondens frihedspris 2008 ved et lukket arrangement til den usædvanlige borgmester i lillebyen Goundam vest for Timbouktu i Mali, Oumou Sall Seck.

PL-prisen uddeles til et rankt menneske, som med et demokratisk sindelag gør en ekstraordinær indsats for FN’s universelle menneskerettigheder.

Oumou Sall Seck får PL-prisen, fordi hun gør en kæmpemæssig indsats for ligestilling og går energisk i spidsen for kampen mod omskæring af piger. Hun er en dynamisk rollemodel for udviklingen i Goundam og det fattige område på randen af Sahara. Prisen er i år på 15.000 Euro eller godt 100.000 kroner.

Du har mulighed for at møde Oumou Sall Seck i København, onsdag den 10. december kl. 17.00-18.30 i PH Caféen, Liva lokalet, Halmtorvet 9A, 1700 Kbh. V, når Kvindernes U-landsudvalg / KULU inviterer til fyraftensmøde i anledning af FN's internationale dag for menneskerettigheder.

Læs mere om mødet på kulu.dk

Du kan også læse om Oumou Sall Seck på Mogens Lykketofts blog, hvor han beretter om Udenrigsudvalgets besøg i Mali i foråret 2008.

Smøger til Afrika...?

Cigaretfabrikanterne mister nu ganske hurtigt markeder i Amerika og Europa, så nu satser de hårdt på Afrika. Men ifølge Radioavisen på P1 her den 4. december står de afrikanske lande sammen om at gøre, hvad de kan for at holde tobaksgiganterne ude.

Rygning er desværre ret trendy i store dele af Malis yngre, mandlige befolkning, og der reklameres for cigaretter på samme smarte måde, som man sælger cola og cowboybukser i USA & Europa.

tirsdag den 25. november 2008

Afrikansk julemarked på Nørrebro

Søndag den 30. november kl. 12-18 løber Københavns første afrikanske julemarked af stablen i Verdenskulturcentret ved Skt. Hans Torv på Nørrebro.

Venskabsforeningen Danmark-Mali deltager sammen med Sokkelunds Afrikanske Samling, som vil vise sort-hvide portrætter taget af fotografer fra Mopti og Bamako (på storskærm) samt sælge bøger og smukke bogolantekstiler fra Ségou.


Klik på billedet, så bliver det større, så du kan læse teksten!

Venskabsforeningen har netop fået lavet postkort med motiver fra Mali, som vi deler ud i håb om at udbrede kendskabet til foreningen og det herlige vestafrikanske land.

Mød op med din familie til en hyggelig søndagstur på Nørrebro!

Se programmet for scenen på Danafrikakultur.dk/Kalender eller Verdenskulturcentret.dk

Postkort med motiver fra Mali


Bestillingsnr. A1.

Bestillingsnr. A2.

Bestillingsnr. A3.

Bestillingsnr. A4.

Bestillingsnr. A5.

Venskabsforeningen har fået lavet en serie postkort med motiver fra Mopti, Segou og Bamako i Mali og en ultrakort bagsidetekst, der i få vendinger fortæller om foreningen.

Medlemmer af foreningen får et sæt postkort tilsendt i december måned og kan efterfølgende rekvirere ekstra sæt mod betaling af ekspeditionsgebyr (10 kr. pr. sæt à 5 stk.). For alle andre koster kortene 50 kr. for 10 stk.

Bestilling foregår ved at indsende beløbet på foreningens bankkonto og sende en mail til foreningens sekretær med antal og adresse.
Se bankkonto og kontaktinfo.

Postkortene vil desuden blive delt ud i forbindelse med arrangementer, via rejsebureauer og lignende steder.

fredag den 14. november 2008

Afrika-, film- og naturfreak fylder 70!

Stort til lykke til Venskabsforeningen Danmark-Malis formand, det omkringfarende leksikon om afrikansk film, afrikanske forhold og andre fjerne kulturer, Karen Hammer, der i dag runder de 70 - men ikke har til hensigt at holde sig i ro af den grund.

onsdag den 12. november 2008

Koncertnyt: Salif Keïta til København i 2009


Foto © Malick Sidibé/Universal Music.

Du kan godt begynde at glæde dig. Det forlyder nemlig fra pålidelig kilde, at Malis sanglærke nr. 1, Salif Keïta, besøger Danmark og giver koncert i Store Vega den 16. maj 2009.

Læs mere på Crawfurd.dk, hvor du også kan følge med i meget af det, der ellers sker på den afrikanske front i Danmark.

mandag den 10. november 2008

Mød fire forskere fra Vestafrika

På fredag den 14. november kan du i Danafrika Kulturklub møde fire gæsteforskere fra Vestafrika, der er på studieophold hos Institut for Menneskerettigheder.

Program:
18:30 Afrikansk mad lavet af kok fra Niger

19:30 Lysbilleder fra rejser i Niger ved Isabelle Grignon og oplæg af de fire gæsteforskere fra Vestafrika:
  • Isabelle Anani, Benin: Lovgivning om medgift i familien i de frankofone lande i Vestafrika: Benin, Burkina Faso, Elfenbenskysten og Togo.
  • Bachir Talfi Idrissa, Niger: Hvilken lovgivning anvendes i familiespørgsmål i Niger.
  • Faring Bah, Mali: Økonomisk, social og kulturel lovgivning set i forbindelse med multinationale selskaber der driver minedrift i Mali.
  • Issa Diallo, Burkina Faso: Fortæller om forening i Burkina Faso.
Efter oplæggene vil der være mulighed for at stille spørgsmål og diskutere emnerne.

Danafrika Kulturklub
Nordre Fasanvej 194, kld., 2000 Frederiksberg
Tlf: 22 27 70 82