tirsdag den 25. november 2008

Afrikansk julemarked på Nørrebro

Søndag den 30. november kl. 12-18 løber Københavns første afrikanske julemarked af stablen i Verdenskulturcentret ved Skt. Hans Torv på Nørrebro.

Venskabsforeningen Danmark-Mali deltager sammen med Sokkelunds Afrikanske Samling, som vil vise sort-hvide portrætter taget af fotografer fra Mopti og Bamako (på storskærm) samt sælge bøger og smukke bogolantekstiler fra Ségou.


Klik på billedet, så bliver det større, så du kan læse teksten!

Venskabsforeningen har netop fået lavet postkort med motiver fra Mali, som vi deler ud i håb om at udbrede kendskabet til foreningen og det herlige vestafrikanske land.

Mød op med din familie til en hyggelig søndagstur på Nørrebro!

Se programmet for scenen på Danafrikakultur.dk/Kalender eller Verdenskulturcentret.dk

Postkort med motiver fra Mali


Bestillingsnr. A1.

Bestillingsnr. A2.

Bestillingsnr. A3.

Bestillingsnr. A4.

Bestillingsnr. A5.

Venskabsforeningen har fået lavet en serie postkort med motiver fra Mopti, Segou og Bamako i Mali og en ultrakort bagsidetekst, der i få vendinger fortæller om foreningen.

Medlemmer af foreningen får et sæt postkort tilsendt i december måned og kan efterfølgende rekvirere ekstra sæt mod betaling af ekspeditionsgebyr (10 kr. pr. sæt à 5 stk.). For alle andre koster kortene 50 kr. for 10 stk.

Bestilling foregår ved at indsende beløbet på foreningens bankkonto og sende en mail til foreningens sekretær med antal og adresse.
Se bankkonto og kontaktinfo.

Postkortene vil desuden blive delt ud i forbindelse med arrangementer, via rejsebureauer og lignende steder.

fredag den 14. november 2008

Afrika-, film- og naturfreak fylder 70!

Stort til lykke til Venskabsforeningen Danmark-Malis formand, det omkringfarende leksikon om afrikansk film, afrikanske forhold og andre fjerne kulturer, Karen Hammer, der i dag runder de 70 - men ikke har til hensigt at holde sig i ro af den grund.

onsdag den 12. november 2008

Koncertnyt: Salif Keïta til København i 2009


Foto © Malick Sidibé/Universal Music.

Du kan godt begynde at glæde dig. Det forlyder nemlig fra pålidelig kilde, at Malis sanglærke nr. 1, Salif Keïta, besøger Danmark og giver koncert i Store Vega den 16. maj 2009.

Læs mere på Crawfurd.dk, hvor du også kan følge med i meget af det, der ellers sker på den afrikanske front i Danmark.

mandag den 10. november 2008

Mød fire forskere fra Vestafrika

På fredag den 14. november kan du i Danafrika Kulturklub møde fire gæsteforskere fra Vestafrika, der er på studieophold hos Institut for Menneskerettigheder.

Program:
18:30 Afrikansk mad lavet af kok fra Niger

19:30 Lysbilleder fra rejser i Niger ved Isabelle Grignon og oplæg af de fire gæsteforskere fra Vestafrika:
  • Isabelle Anani, Benin: Lovgivning om medgift i familien i de frankofone lande i Vestafrika: Benin, Burkina Faso, Elfenbenskysten og Togo.
  • Bachir Talfi Idrissa, Niger: Hvilken lovgivning anvendes i familiespørgsmål i Niger.
  • Faring Bah, Mali: Økonomisk, social og kulturel lovgivning set i forbindelse med multinationale selskaber der driver minedrift i Mali.
  • Issa Diallo, Burkina Faso: Fortæller om forening i Burkina Faso.
Efter oplæggene vil der være mulighed for at stille spørgsmål og diskutere emnerne.

Danafrika Kulturklub
Nordre Fasanvej 194, kld., 2000 Frederiksberg
Tlf: 22 27 70 82